Om


​​Trejst er sammensat af ordene trivsel og gejst.

Undersøgelser viser, at når du trives i dit job, så stiger dit engagement, det giver måske sig selv. Du bliver mere effektiv og skaber bedre resultater. Trivselsundersøgelser måler fra tid til anden her-og-nu temperaturen for din trivsel, og Danmark er et af de eneste lande, der kender til begrebet arbejdsglæde. Der er mange gode grund til vi har fokus på trivsel. I TREJST repræsenterer trivsel det ansvar og den forpligtelse, du har over for dig selv til at skabe de bedste forudsætninger og rammer for at trives godt og præstere i arbejdslivet.

Gejst knytter sig til ord som entusiasme og engagement og er den positive og konstruktive tilgang, du møder andre med. I TREJST repræsenterer gejst det ansvar og den forpligtelse, du har over for dine kollegaer og organisationen til at skabe de bedste forudsætninger og rammer for at gøre en værdiskabende forskel.

Nøgleord for Trejst Kompagniets ydelser er kompetence, engagement, ordentlighed, motivation og resultater.

​Sarah Svanberg

Inspirationen til at etablere Trejst Kompagniet har jeg hentet i min egen praksis som leder. Jeg er en holdspiller, som motiveres af at spille andre endnu bedre. Jeg har selv været bevidst om at være en god rollemodel med fokus på at kunne inspirere og motivere til den fortsatte udvikling. Samtidig med har jeg formået at skabe tryghed i en tid med forandring. 

Det jeg bidrager med, og hvorfor jeg er klædt på til at kunne følge dig på vej og gøre en forskel:

  • Erfaring - jeg har selv gået vejen. Jeg har i en årrække været personaleleder for 18 medarbejdere og kommer senest fra en stilling som HR- og økonomidirektør. De seneste mange år har jeg været ansat i brancher i stor forandring. Først ejendomsinvesteringsbranchen i finanskrisetiden, og derefter uddannelsessektoren i en tid med reformer og omprioriteringsbidrag.
  • Faglig kompetence. Uanset om jeg arbejder med udvikling eller holder et foredrag, så anvender jeg og kombinerer min efterhånden brede faglige kompetence.
    • Master i Ledelses- og Organisationspsykologi fra Aalborg Universitet (afsluttes januar 2020)
    • Arbejdslystkonsulent fra EA Dania
    • Businesscoach fra Sofia Manning
  • Menneskelig forståelse og indsigt. Hvorfor reagerer en på den måde, når en anden reagerer anderledes? Udover min Master og Coachuddannelse er jeg certificeret i JTI og Teamkompasset fra CfL (Center for Ledelse), hvilket har givet mig stort kendskab til personprofiler og gruppedynamikker.

Du kan hente et fyldestgørende CV herunder.

​Overblik: Relevante uddannelser, erfaring mv.

  • 8 års personaleledelse
  • ​Tidligere HR- og økonomidirektør
  • Master i Ledelses- og Organisationspsykologi fra Aalborg Universitet (januar 2020)
  • Arbejdslystkonsulent fra EA Dania
  • Businesscoach fra Manning Inspire
  • JTI og Teamkompasset certificering fra CfL (Center for Ledelse)

​En hilsen fra tidligere medarbejdere:

​For at få et indblik i, hvem jeg er, og hvordan jeg arbejder, følger nedenfor et udpluk af hilsener fra nogle af mine tidligere medarbejdere:

"Sarah er en inspirerende, levende og powerfuld kvinde, som formår at få alle med og se alle i øjenhøjde. Hendes entusiasme smitter og tager alle med. Hun spiller alle gode og ser alt det positive i både situationer, mennesker og relationer. Endvidere er Sarah meget kompetent og sætter sig grundigt ind i tingene og ser muligheder i alt. Sarah kan beskrives som den bedste kage på det store kagebord, hvor alle gerne lige vil have en bid mere."

​"Sarah er fagligt meget dygtig og engageret i sit arbejde og god til at højne sine medarbejdere, både fagligt og personligt. Sarah er initiativrig og en meget iderig person, både på det seriøse område men bestemt også når det gælder det mere humoristiske. Sarah er en chef der er i øjenhøjde (ligeværdig) med sine medarbejdere, hvilket er en stor egenskab at besidde"

"Sarah er en pragtfuld chef og et helt igennem fantastisk menneske. Første og fremmest, så er hun sig selv. Hun er en eminent rollemodel med stor integritet - hun gør det, hun siger og siger det, hun gør. Sarah er et nærværende, varmt og empatisk menneske med et smittende engagement. Arbejdsglæde og tillid er vigtige værdier for dig, og du skaber en god stemning omkring dig med din uhøjtidelige facon"

"Du er så dygtig en chef, som jeg virkelig ser op til - både fagligt og personligt. Du har været guld værd for os alle sammen. Jeg har virkelig været glad for at have dig som chef og har altid følt en tryghed i dig. Bare på så kort tid - har du lært mig så meget uden du ved det. Med at undre sig, med at udvikle sig, med at tænke på at komme ud af sin komfortzone og bare tro på sig selv."

"En gæv nordjysk pige med ben i næsen."

"Sarah er en livlig kvinde som hele tiden har fart over feltet. Hun er kreativ og nytænkende og har hele tiden øjne for forbedringer. Hun er god til at få "plejer" til at forsvinde og til at få alle med. Sarah er god til at møde andre i øjenhøjde og god til at sætte sig i andres sted. Hun er meget empatisk og hun er god til at tage sig af andre."

​"Vi har skullet bestige nogle bjerge sammen, og jeg er glad for t Sarah har været med til at skubbe på, så vi kunne nå toppen og kommen ned på den anden side."

​"Om Sarah:

  • ​Smittende positiv
  • God til t lære fra sig og holde oplæg
  • Altid konstruktiv sparring
  • Lyttende og anerkendende
  • Rar og ligetil personlighed
  • Motto: Work smarter - not harder
  • Idérig og realist"